I årevis har han arbejdet på Christiansborg. Nu langer han ud efter »toppen af samfundet«: »Nogle danskere skal vågne op og indse, at de bliver misbrugt«

Det er ikke mange år siden, at få danskere havde så stor mulighed for at påvirke samfundsudviklingen som Martin Henriksen. Da Berlingske for seks år siden opgjorde landets 100 mest magtfulde mennesker, måtte selv erhvervsbossen Robert Mærsk Uggla og daværende højesteretspræsident Thomas Rørdam se sig slået af den dengang allestedsnærværende udlændingeordfører for Dansk Folkeparti. I dag er Martin Henriksen ikke desto mindre en nådesløs kritiker af magthaverne i det politiske system, han selv kender mere indgående end de fleste. »Man har dybest set reduceret vælgerne til nogle brikker i et politisk, veltilrettelagt skuespil,« lyder påstanden fra den 44-årige nuværende sikkerhedsvagt og kommunalpolitiker på Stevns: »Det er jo dødssygt at kigge på, og det er også trist at være en del af det. Og jeg tror da også, at nogle danskere skal vågne op og indse, at de bliver misbrugt i et spil: Der bliver fortalt ting til dem, som ikke er rigtige.« Martin Henriksen blev i sidste uge valgt til formand for Nye Borgerlige, som han nu skal forsøge at genrejse efter vinterens nærdødsoplevelse, hvor partistifter Pernille Vermund ønskede partiet nedlagt og selv søgte over til Liberal Alliance. Det vil den nyslåede partiformand gøre med budskabet om, at den socialdemokratiske velfærdsstat har fejlet, og at politikerne har »brudt samfundskontrakten« med danskerne. »Der er grundlæggende noget galt med vores system. Det fungerer simpelthen ikke,« siger Henriksen og nævner alt fra de mange problemer i Forsvaret og Borup-sagen om seksuelle overgreb på en folkeskole til historien om, at patienter fra Sjælland i strid med det frie sygehusvalg har fået afvist en behandling af Region Syddanmark og Region Midtjylland: »Så længe det er sådan, bliver man nødt til at sørge for, at mere magt flyder væk fra staten og politikerne og ud til de mennesker, det egentlig handler om.« Du har siddet i Folketinget i næsten 15 år og har repræsenteret det i en periode næststørste parti i Danmark. Er du den rette til at være systemkritiker – har du ikke om nogen et medansvar for, hvordan systemet ser ud? »Ej, det er nok en længere historie, hvis man skal kigge på, hvorfor systemet ser ud, som det gør i dag. På de områder, som jeg har haft ansvar for, har jeg løbende leveret resultater. Jeg tror, at du har svært ved at finde én, der har været så politisk aktiv gennem længere tid, som for eksempel har forhandlet så mange resultater hjem på udlændingeområdet,« svarer Martin Henriksen: »Men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke har været inde over alle områder. Det kan man fysisk og praktisk ikke.« Egoisternes tid Du har vel haft meget mere indflydelse på, hvordan staten agerer, end de fleste andre mennesker her i landet? »Det er unægtelig korrekt,« medgiver Martin Henriksen. Til gengæld lader han forstå, at mange andre politikere snarere er optaget af egne karrierer end af at skabe »resultater for de mennesker, som de repræsenterer«: »Vi lever i en tid, som er meget egoistpræget, og det forplanter sig også til det politiske niveau,« siger han: »Hele historien om, hvordan man forsøgte at lukke Nye Borgerlige, ser jeg også som noget, der ligger i forlængelse af den trend i tiden: Der var en politisk ledelse, som syntes, at det var lidt svært for dem selv, og derfor havde de ikke noget imod at kaste en masse mennesker under bussen og gå et andet sted hen.« Du har også selv prøvet at skifte parti efter en magtkamp. Er du ikke nøjagtig ligesom alle de andre? »Nej, det mener jeg ikke, at jeg er. Hvis du ser på, hvordan jeg agerer politisk, har jeg ikke ageret på en måde, som gavner mig selv eller min egen politiske karriere.« Martin Henriksen påpeger, at han kunne have valgt at blive i Dansk Folkeparti og beholde sin opstillingskreds frem for at melde sig ud efter formandsopgøret mellem ham og blandt andre Morten Messerschmidt i 2022. »Det valgte jeg at sige nej til, fordi der foregik nogle ting, jeg ikke kunne stå inde for, og det er jo meget atypisk og ikke særlig systempolitikeragtigt.« Men det er også en kendt ting, at du heller ikke var på god fod med den ledelse, partiet fik efter formandsopgøret? »Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, men jeg valgte jo også at melde mig ud, fordi jeg syntes, at mit gamle parti var blevet et systemparti ligesom alle andre,« siger han – en kritik, Henriksen netop førte frem i sin sidste tid i DF: »Hvis jeg bare var ligesom alle de andre, var jeg nok enten blevet i mit gamle parti, hvor jeg sådan set havde okay muligheder for at blive valgt igen (efter at være røget ud af Folketinget i 2019, red.), eller jeg kunne – som så mange andre – have valgt at gå tiggergang ovre hos Danmarksdemokraterne og have skiftet holdninger på en masse områder.« I dag er hele otte af Martin Henriksens gamle partifæller i Dansk Folkeparti folketingsmedlemmer for Danmarksdemokraterne, mens Henriksen selv skal lede et parti, der i en nylig Gallup-måling fra Verian blev målt til 0,0 procent: »Det, jeg har gjort, er at vælge den mest besværlige vej.« Dobbelt op på Vermund Men hvad er så vejen frem for Danmark? Martin Henriksen vil ændre balancen mellem staten og politikerne på den ene side og borgerne på den anden. Blandt andet skal der nedsættes en såkaldt demokratikommission i hver af landets regioner, hvor et bredt udsnit af danskere skal formulere ønsker og krav til regering og folketing inden for en række områder. Og – siger han – »hvis man vil gøre, hvad der er bedst for danskerne, må man bare konstatere, at de penge, der bliver sendt ind til skattefar, bliver der ikke kvitteret for på en ordentlig måde fra staten og politikernes side«. »Og så må man simpelthen sige, at så kan folk selv administrere pengene.« Derfor vil Nye Borgerlige blandt andet gøre de første 200.000 kroner, man tjener, skattefrie – mod 90.000 kroner i Pernille Vermunds økonomiske plan fra 2021 – ligesom partiet vil arbejde hen mod en afskaffelse af ejendoms- og boligskatter. Statens indtægter fra boligskatterne har i de seneste år – før skatterabatten med de nye boligskatter – ligget på over 40 milliarder kroner. Det er næsten i samme størrelsesorden som udgifterne til folkeskolen. Hvordan i alverden vil I håndtere det? »Jamen, det vil vi levere svar på, når vi kommer længere hen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke har en stor regnemaskine til rådighed i partiet, fordi alle partiansatte blev fyret af den tidligere politiske ledelse,« siger Martin Henriksen: »Derfor handler det her om at udstikke nogle visioner, nogle ideer og forslag og forklare, at det er den retning, Nye Borgerlige ønsker at gå i. Og så er jeg selvfølgelig helt med på, at når vi når længere hen, skylder vi også at komme med nogle ting, som er ordentligt gennemregnet.« Partiformanden tilføjer dog, at han tror, at det på nogle områder er muligt at få en bedre folkeskole og et bedre sygehusvæsen for færre penge, ligesom han mener, at der er penge at hente ved at afskaffe flere statslige styrelser og nedbringe antallet af ansatte akademikere. Men vi taler jo ikke bare om en omprioritering af midlerne til folkeskolen eller færre akademikere i det offentlige. Vi taler om en fuldkommen omkalfatring af det danske skattesystem … » … ja, det er jo rigtigt,« siger Martin Henriksen: »Men hvis man kigger på mange af de ting, som Nye Borgerlige fra tid til anden er inde på – det kan både være i forhold til det bureaukrati, der er bygget op, og indvandring og integration – er jeg sådan set overbevist om, at vi kan finde en del penge dér.« Den røde plakat Netop skattepolitikken har udgjort den måske største modsætning mellem Henriksens nuværende og tidligere parti. Nye Borgerlige har i årevis betegnet Dansk Folkeparti som socialdemokrater, og Martin Henriksen har selv tidligere fortalt om, at han er opvokset med socialdemokratiske velfærdsværdier, og at der i barndomshjemmet hang en plakat med teksten: »Der er intet at tage – Schlüter har været her.« Er det troværdigt, at du nu er talsmand for massive skattelettelser? »Det må folk jo vurdere.« Nye Borgerlige-formanden påpeger dog, at han også talte for skattelettelser i den sidste tid, han var i Dansk Folkeparti: »Når du kigger på de fleste politiske principper, som jeg har repræsenteret gennem mit liv – i forhold til EU, islam, grænsekontrol – vil jeg tillade mig at påstå, at du vil kunne se en rød tråd fra dengang, jeg startede, og til nu,« siger han: »Dér, hvor jeg så vil medgive, at jeg rent faktisk har rykket mig, er i forhold til den socialdemokratiske velfærdsstat. Det er i forhold til skattepolitik. Det er i forhold til størrelsen på nogle af de statslige og kommunale ordninger. Der har jeg rykket mig. Men det er jo en rejse, der faktisk begyndte i mit gamle parti. Det er ikke kommet lige pludseligt, og det kan du google dig frem til, hvis du vil.« For Martin Henriksen er skattepolitikken systemkritik, og systemkritikken er det bærende element i hans formandsprojekt: »De, der sidder i toppen af samfundet, går op i nogle andre ting end det, som burde være det vigtigste: Nemlig hvordan de kan tjene det danske folk.« Hvordan kan det så være, at størstedelen af folket så stadig stemmer på nogle partier, som ikke mener det samme som dig? »Vi er jo lige gået i gang, vil jeg godt lige understrege,« siger Martin Henriksen. Men han påpeger, at mange danskere for eksempel allerede i dag har svært ved at kende forskel på tilværelsen under en rød eller blå statsminister: »Jeg tror, at folk er tunet ind på og kan se, at der er noget galt med systemet. Men der mangler nogen, der også påpeger det. Og Nye Borgerlige er det eneste parti, som kan tillade sig at påpege det.« https://www.berlingske.dk/politik/i-aarevis-har-han-arbejdet-paa-christiansborg-nu-langer-han-ud-efter